|
Aktiviteter |
|
|


|
Skt. Hans Aften: Op mod 400 mennesker deltog i Skt. Hans Aften på stranden. Det perfekte vejr, fællessang og musik dannede en fin ramme om begivenheden. Byrådsmedlem Bent Jørgensen holdt båltalen. Det gode vejr i ugerne forud bevirkede at bålet var knastørt og flammerne fik hurtigt fat. Den flotte heks blev skudt afsted til Bloksbjerg i røg og damp! Sommerfesten: 140 medlemmer og deres gæster deltog i sommerfesten i teltet på Ø-vejens parkeringsplads. Mange medlemmer havde dækket borde med blomster og med den fine service fra hjørneskabet hjemme i sommerhuset. Jørgen Kok og hans Birthe stod klar med de skarpslebne knive og buffeten fra slagter Schouw fik hurtigt ben at gå på, medens Savoy-drengene spillede taffelmusik. Ind i mellem retterne var der lotterier, og med 62 gevinster fra vore sponsorer var der (næsten) gevinst til hver anden deltager. Efter maden skruede Svaoy-drengene op for volumen og dansegulvet blev snart for lille (vi må ha et større telt til næste år!). Vi takker alle der hjalp med at rejse teltet, bære borde og stole og med oprydning efter festen, og ikke mindst vore sponsorer, især SparLolland og Nordea, som stærkt bidrog til at det årlige lotteri blev en success.
|
