GRUNDEJERFORENINGEN ELKENØRE STRAND Side 399
Generalforsamling 25 juni 2011.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Formandens beretning
4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab for 2010 samt budgettet for 2012.
5. Fastsættelse af kontingent, indskud og vejbidrag.
6. Indkomne forslag
7. Valg til bestyrelse.
a. På valg er Anette Nørregaard, Erling Skafte-Pedersen, begge modtager genvalg.
8. Valg af suppleanter.
9. Valg af revisorer og revisorsuppleant.
10. Eventuelt
Erling Skafte-Pedersen(ESP) bød velkommen.
Inden den egentlige generalforsamling, fællessang, varme mindeord for Flemming Helleskov, formand for foreningen gennem 28år, samt et minuts stilhed.
ESP bød velkommen til Anders Madsen, repræsentant fra Guldborgsund Forsyning, som havde stillet sig til rådighed for orientering om problemer med vacuum systemet samt tanker om planer for anlæggets fremtid.
Orientering:
a. Der har været store problemer på især Lærkevejen 48, samt Falkevejen 101-109.
b. Der er ikke planer om kloakering for området de første 8 år.
c. I henhold til lovgivningen skal der senest være kloakeret i det åbne landskab i år 2015.
d. Husk at lukke for både vandet til toilettet og vacuumventilen når huset forlades for vinteren.
e. Såfremt huset bliver udlejet så husk at orientere lejer om regler og brug af toilettet.
f. Kontakt til Guldborgsund Forsyning, vand, varme,spildvand.
a. Telefon i åbningstiden, MA/TO kl. 0900-1600, FR. 0900-1200, 72441212.
b. Telefon udenfor åbningstiden 72441215.
c. Mail. info@guldborgsundforsyning.dk og www.guldborgsundforsyning.dk
Anders Madsen stillede sig til rådighed for spørgsmål såvel i kommende pause og efter generalforsamlingen.
Side 400
Efterfølgende den egentlige generalforsamling.
Ad. 1. Valg af dirigent.
Erling Skafte-Pedersen foreslog på bestyrelsens vegne Arne Nymann Pedersen. Enstemmigt valgt.
Ad. 2. Valg af referent.
Bestyrelsen foreslog Poul Als, enstemmigt valgt.
Samt Ole Krarup og Preben Hansen som stemmetællere.
Arne Nymann takkede for valget og konstaterede, at der er 52 stemmeberettigede til stede. Ligeledes konstaterede dirigenten i henhold til § 5 i vore love, generalforsamlingens lovlighed.
Ad 3. Formandens beretning.
Indhold:
1. Guldborgsund Kommune
a. To møde om året med formandskabet, om fremtidsplaner, veje, miljø etc.
b. Besparelser herunder lukning af toiletter, ikke i turistområdet, ny asfalt på vejene, de store veje prioriteres.
c. Trafik Der kommer superfærger Gedser/Rostock, ny omfartsvej i 2014.
d. Der arbejdes på helhedsplan for Marielyst som turistmagnet.
e. Trafik på private/offentlige veje.
f. Strandrensning.
2. Forholdet til REFA.
3. Vejene, herunder snerydning, husk den enkelte grundejer har pligt til at rydde midt vej.
4. Såfremt der er problemer med huller i de offentlige veje, væltede træer eller snerydning, henvendes der til kommunen på 54732711.
5. Vedligeholdelse af grundene og beskæring.
6. Vand på grundene, der anbefales en udvidelse af Bøtø Nor Nordkanalen med 2-2,5 m og en uddybning med 30-50 cm.
7. Diget, vinteren har været hård ved diget. Der er indledt et samarbejde mellem digelaget, universitetet i Braunschweig og Kystdirektoratet, for en udarbejdelse af en gennemgribende tilstandsrapport, som skal danne grundlag for en fremtidig sikring af kysten.
Side 401
8. Det grønne område, Petanque banen, tak til de som vedligeholder og værner om området.
9. Trekantsområdet. Vedkommende der hidtil har passet området, er flyttet og det er ikke lykkedes at finde en ny til dette job. Bestyrelsen prøver efter bedste evne at udføre det.
En tak til Verner Petersen, Øvejen 27/Terps Allè for hejsning af Dannebrog, så dette stadig kan byde os velkommen til området.
10. Postkasseområdet.
11. Udhængsskabe
12. Hjemmesiden, vi prøver stadig at forbedre denne, vor suppleant i bestyrelsen, Henrik Kristensen har etableret en ny.
13. Arrangementer, Skt. Hans med musik og den årlige sommerfest. Fint fremmøde til Skt. Hans trods det kølige vejr. Trods den meget regn lykkedes det at tænde bålet så vi kunne markere midsommeren. Det er tilmeldt ca. 120 til den årlige sommerfest.
De enkelte punkter i beretningen blev uddybet af Erling Skafte-Pedersen.
Dirigenten overlod herefter beretningen til forsamlingens eventuelle bemærkninger.
Der blev stillet følgende spørgsmål til beretningen.
Alle navne og adresser på spørgerne er bestyrelsen bekendt, men ikke taget med i referatet.
1. Tak for nye bænke på diget, hvorfor er de ikke alle placeret på en sådan måde at der er udsigt over vandet?.
2. Kan brandvejen langs diget blive repareret så det er muligt at cykle uden de store problemer?.
3. De anlagte trapper fra diget til stranden er de lovlige?
4. Det er et stort problem, at de opstillede affaldsstativer ved ”P” pladsen på Øvejen til stadighed er overfyldte, med det resultat, at affald ligger og flyder, kan problemet løses?.
5. Må der hentes sand ved stranden?
6. Kan vi ikke leve uden en hjemmeside?
7. Er det muligt at de der udlejer huse får opstillet større affaldsbeholdere og ændrede tømningstider?
Formandens svar.
1. Vi kontakter Digelaget for en eventuel løsning.
2. Der ligger en fond i digelagets regi, vi kontakter for en eventuel løsning.
Side 402
3. Ulovligt, taler med digelaget.
4. Vi henstiller via vor hjemmeside samt taler med REFA om hyppigere tømning.
5. Sand må hentes på stranden minimum 5m fra fordiget, men kun det man selv kan bære.
6. Nej, det er tiden vi lever i og kommunikere på.
7. De, der udlejer husene, kan betale, for en udvidet ordning om størrelse af beholder og ændrede tømningstider.
Formandens beretning blev herefter taget til efterretning.
PAUSE
Ad. 4. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab samt budgettet for 2012.
Anette Nørregaard gennemgik nøgletallene for såvel drift som status.
Kommentarer.
1. Gebyret for rykning af betaling bør sættes op fra de nuværende 50 kr. til mindst 150kr.
2. Hvorfor har vi Spar Lolland og Nordea aktier?.
Svar.
1. Tages op i bestyrelsen.
2. Besluttet på tidligere generalforsamlinger, vi støtter dem, de støtter os.
Såvel regnskab som budget blev herefter godkendt.
Ad. 5 Fastsættelse af kontingent, indskud og vejbidrag.
Bestyrelsen foreslog alle uændrede.
Enstemmigt vedtaget.
Ad. 6 Indkomne forslag.
Ingen.
Ad. 7. Valg til bestyrelsen.
Anette Nørregaard og Erling Skafte-Pedersen, på valg, villig til genvalg.
Begge blev valgt enstemmigt.
Ad. 8. Valg af suppleanter.
Side 403
Henrik Kristensen og Irene Drifter, begge villige til genvalg, begge blev enstemmigt valgt.
Ad. 9 Valg af revisorer og revisorsuppleant.
Arne Nymann Pedersen og Anni Madsen villige til genvalg som revisorer og Flemming Larsen ligeså som suppleant. Alle blev valgt.
Ad. 10 Eventuelt.
Ole Krarup beklagede meget at de af ham skrevne og fremsendte mindeord, til Folketidende, for Flemming Helleskov, ikke blev indrykket.
Formanden, Erling Skafte-Pedersen takkede vore samarbejdspartnere, primært NORDEA og SPAR LOLLAND for den store støtte, ikke alene i forbindelse med generalforsamlingen men også som sponsorer til aftenens lotteri.
Tak til dirigenten for en god ledelse af generalforsamlingen.
Dirigenten hævede herefter generalforsamlingen, takkede for god orden og ønskede alle en god sommer.
Godkendt af dirigent og bestyrelse.
Dirigent. Arne Nymann Pedersen
Erling Skafte-Pedersen Anette Nørregaard Lennart Dahlrot
Jan Stilling Henrik Kristensen Poul Als